"darreichen" giver billedet af en høflig gestus, typisk en tjener, butler eller lignende, der holder noget frem på en bakke. Gerne noget spiseligt?
Desuden er det en upersonlig verbalkonstruktion, og hvor upersonlig den end er i kraft af infinitiven, ligger der alligevel et tænkt subjekt bag - og darreichen er et verbum der har en person som subjekt. Sat på spidsen fornemmer man, at der er nogen med inde på toilettet.
Jeg fornemmer (som dansk sprogbruger) noget udelikat og befamlende over dette sprogbillede i forbindelse med toiletpapir og ville derfor nedtone billedet kraftigt og fokusere på tingens udseende i stedet for handlingens art.
Det er min generelle fornemmelse, at man på tysk udtrykker sig mere direkte og beskrivende i forbindelse med toiletforhold, hvor danskere hurtigt føler sig pinligt berørt.